Det andensidste VM-udtagelsesstævne er nu velgennemført. Vi deltog med DEN 296, Den Grimme Ælling og havde et godt stævne i Thisted. Takket være en af vores sponsorer, lykkedes det os af finde en bil til transporten af båden til Thisted. Der skal herfra lyde en stor tak til Frank Mulvad.


Vi blev igen nummer 18, men denne gang var der 36 deltagende både. Lørdag var vejrforholdene lidt svære, idet det regnede ret meget det meste af dagen. Vi må have fat i nogle tiklers, som kan tåle vand. Men vi sejlede en fantastisk sejllads i første start om søndagen, hvor alt gik som smurt. Vi fik en super start og vi lå efter første opkryds nummer to, kun ex. verdensmesteren Claus Høj Jensen lå foran. Da sejladsen var slut havde dette års sølvmedaljevinder ved VM Mads Korsgård sneget sig forbi, så vi endte med en tredjeplads. Den Grimme Ælling kan godt følge med, især på lænsebenene kunne vi se, at vi halede ind på Claus Høj Jensens båd. Som en ekstra bonus kan det på efterfølgende link ses, at vi sejlede en fin sejlads i første sejllads. https://new.livestream.com/accounts/255352/H-boat. Vores sponsore fik på den måde fin valuta for deres sponsorater.