Faaborg weekenden 7. til 9. juni 2013. 2. Udtagelsestævne til VM 2014. Hvor stort set hele den danske H-båds elite deltog. Her ligger DEN 296 "Den Grimme Ælling" efter en lørdag med fire gode sejladser. Vi ligger på 10. pladsen. Vi har sejlet noget af det bedste, mens Morten, Steffen og Jens har sejlet sammen. Gode starter, god boathandling, gode dispositioner undervejs. Lørdag aften byder på god mad, nattesøvn og så kan søndag kun blive fantastisk.
Men træerne vokser ikke ind i himlen. Vi sejler fire sejladser om søndagen. Her lykkes det os, at lave en tyvstart, to mærkeberøringer og en kollision. Så vi må på en 360 grader strafrunde i hver sejlads og så bliver placeringerne også lidt derefter. Samlet resultat bliver en 16. plads ud af 25 tilmeldte.
Vi får heldigvis en chancen til at gøre det bedre til DM, som også foregår i Faaborg fra den 10. til 14. juli 2013.
For at det kan lade sig gøre at DEN 296 med besætning kan deltage i disse udtagelsesstævner, er vi afhængige af folk, der støtter os økonomisk og låner os køretøj og trailer m.m.. Så endnu en gang siger Morten, Steffen og Jens tak.