Årets sidste VM-udtagelses-stævne er nu afviklet og den Danske rangliste er opdateret.
Den 296 "Den Grimme Ælling" blev 21 ud af 35 startende både ved hjemmestævnet i Brejning, også kaldet Comwell Cup. Dette var nok til at blive bedste båd af fire fra Brejning. Vi var involveret i to protester, som begge blev tabt. Meget mærkeligt, men sådan kan det altså gå, selvom man ifølge kapsejladsregler har retten på ens side.
Det forlyder, at maden igen var af ret ringe kvalitet. Kom så Comwell, det kan gøres meget bedre, når man har et køkken af Jeres kaliber. Det ødelægger desværre en mangeårig tradition, hvor der til stævnerne i Brejning aldrig har manglet noget på den front.
Den danske rangliste skal også lige nævnes. Det mål vi havde sat os til denne sæson, nemlig at blive en båd i top 10, så vi blev selvskrevet til deltagelse i VM på Gardasøen i Italien til næste sommer, gik ikke i opfyldelse. Vi blev nummer 19, som faktisk er den dårligste placering vi har præsteret i de tre sæsoner vi har haft H-båd.
Vi vil dog prøve at få et wildcart. Hvem vil ikke gerne sejle VM på Lago di Garda?
Så jer der holder med os, må gerne krydse fingre for, at det lykkedes os med at få et wildcart....