Det Nordiske mesterskab 2013 i år også kaldet Comwell Cup blev på Danske hænder. Claus Høj Jensen gjorde rent bord. Så nu er han og besætning både Danmarksmester, verdensmester og Nordisk mester. Flot præstation. Vi ønsker tillykke fra DEN 296 "Den Grimme Ælling".

1. plads gik til Claus Høj og besætning. 2. plads gik til Henrik Edman og besætning og 3. pladsen gik til Steffen Stegger og besætning.

Det Nordiske mesterskab var for os Danskere også et kvalifikationsstævne til næste års Verdensmesterskab i Varberg, Sverige, og efter stævnet ser vores samlede resultal således ud:
Som det fremgår, er vi i år på en samlet 12. plads, som i forhold til sidste år er en forbedring med 4 pladser. Det går fremad!
Som en glædelig overraskelse, blev vi præmieret med prisen for årets bedste båd på ranglisten med sejlnummer under 400. og det er kun vores anden sæson i H-bådsklassen!

Her står vi med halvmodellen, som viser at vi blev bedste båd med sejlnummer under 400 på ranglisten 2013.

Vores rorsmand Steffen havde til lejligheden, skrevet en sang som handler om det at sejle H-båd. Den blev uropført til festmiddagen lørdag aften. Melodien er skrevet på en drikkevise fra Sverige, så sangen faldt i god jord og er efter sigende via netværk blevet udbredt til alle Svenske H-bådssejlere.
Vi kommer formodentlig til at høre den flere gange skrålet ud i festlig lag ved kommende stævner.

Sæsonen er næsten slut for 2013, der mangler kun BBK´s klubmesterskab også kaldet Brejning inshore. Denne sejlads sejles lørdag den 28. september 2013.
Vi er klar....